|
|
|
|
|
6/10
|
"Stine-Mari synger bedre end nogen sinde, og kompositionerne er skarpe, harmoniske og velovervejede."
|
Når norsk metal, norsk poesi, og god portion klassiske kompositioner med kæmpe armbevægelser bliver forenet
Da jeg første gang lagde øre til det norske folk/metal band LUMSK, fik jeg en af disse vidunderlige ”Uhh…. Hva’ f…. er det?”-oplevelser. Det var med albummet Troll, og selvom jeg normalt ikke har øre for fusionen af metal og… ja alt andet end metal, så var Stine-Mari Langstrands pragtfulde stemme og bandets tons-tunge rifs umulig at fornægte. Det var proppet til bristepunktet med vaskeægte nordisk energi, både det uendeligt smukke af slagsen, og det man bare må growle højt ud af vinduet til.
Så det nyeste album har naturligvis været ventet med længsel, og nysgerrigheden er ikke blevet mindre af, at det skulle være en musikalsk opsætning af den norske forfatter Knut Hamsuns eneste digtsamling Det Vilde Kor. Med en lille smule indblik i norsk litteratur, kan man godt allerede der blive en lille smule skeptisk, for selvom Knut Hamsun er en anerkendt forfatter over hele verden, nobelpris modtager og i øvrigt en udmærket fortæller, så var han også selverklæret nazi-sympatisør, og forærede bl.a. sin nobelpris til den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels. Man må selvfølgelig heller ikke glemme, at Hamsun også var romantiker, og det skulle Det Vilde Kor være et godt eksempel på. Jeg har ikke selv læst digtsamlingen, og den er ikke nem at finde oplysninger om på nettet, men et uddrag fra et af digtene; ”Himmelbrev til Byron”, har jeg dog fundet, og det lyder således:
Nu, ridder, er tid for en jordisk klage!
Vort liv føres ned av arbeiderkrapyl,
av fredspratets plage,
av kvindesakshyl.
Vor jord blev et menneskehetens asyl.
(Se, klagen er uten sirater og pynt
og uten begyndelse benfremt begyndt.)
Det er en hyldest til den engelske forfatter Lord Byron, som var vidt berømt for sine seksuelle udskejelser, der bl.a. involverede både incest og sodomi. Digtet er ikke med på LUMSK’s udgave af Det Vilde Kor, og om det så er Lord Byrons skyld, skal være usagt, men det siger vel dybest set også mere om Hamsun, end det gør om LUMSK.
Nok om Hamsun, for i sidste ende er det jo LUMSK’s fortolkning, der er væsentlig lige nu, og der er ingen tvivl om, at det var en ambitiøs opgave pianisten Espen Warankov Godø, satte sig selv på, da han besluttede sig for at skrive dette album. Og da jeg nævnte mit problem med fusioneret metal, så er det så udtalt på dette album, at jeg finder det problematisk. Det er netop et problem, fordi der simpelthen ikke er noget at sætte fingeren på rent musikalsk. Stine-Mari synger bedre end nogen sinde, og kompositionerne er skarpe, harmoniske og velovervejede. Det hele er krydret med strygere, hornmusik og andet godt, og stemningerne laver nogle enorme udsving, helt fra visesang, over musicalpassager til noget der rent faktisk lyder som LUMSK: voldsomt, tungt, men smukt og melodiøst.
Jeg vil tro, at mange vil finde konceptet på Det Vilde Kor spændende nok, til at de vil elske dette album, men det virker bare ikke rigtigt for denne anmelder. Når så det alligevel scorer gode point i min bog, er det fordi, at bandets talent og åbenlyse musikalitet er umulig at komme uden om, og cd fortjener faktisk en del gennemlytninger på den konto. Jeg kan så sætte mig ned og se frem til næste LUMSK album, og håbe at deres nye eventyr falder mere i min smag. 6/10
Anmeldt af: Dennis Holmgreen
|
Kommentarliste
There are no comments.
|
©2007 SolidGroundSound LTD - Design by Peril Media |
|
